Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Børnesagkyndig rådgivning

Konfliktmægling i familien

Samarbejdet om børnene kommer til at ændre sig efter en skilsmisse eller et brud, og I vil opleve, at det, der før fungerede, nu ikke fungerer længere. Nye problemstillinger opstår, for hvordan håndterer man, når børnene savner den anden forælder? Hvordan taler man hensynsfuldt om den partner, man lige har brudt med? Og hvordan sørger man for at mindske utrygheden for barnet? Det kan ske, at du føler, at disse problemstillinger bliver for svære for dig at håndtere alene, og så kan det være en hjælp at modtage børnesagkyndig rådgivning. Rådgivningen er et tilbud fra Familieretshuset, og Mor i Krise kan hjælpe med at sætte jer i forbindelse med en rådgiver.

Rådgivningen er for begge forældre, så selvom det kun er den ene forælder, der kontakter rådgivningen, vil den anden også blive inviteret. Formålet med rådgivningen er, at du og din eks-partner får redskaber til at forstå og håndtere de udfordringer, der opstår i jeres nye familieliv. Det er ikke sikkert, I er enige om, hvilke problemstillinger, I har, men det vigtigste er bare, at I er åbne for at lytte og tage imod rådgivning. Det er en turbulent tid for en voksen – og endnu mere for et barn, der i forvejen er i gang med at finde sin plads i verden. Med børnesagkyndig rådgivning, kan I få det bedste grundlag for at give jeres barn den bedste barndom.

Samtalen med rådgiveren er fortrolig. Der bliver ikke skrevet notater om rådgivningen, og der registreres kun, at I har benyttet tilbuddet. Rådgiveren kan hjælpe med at skrive aftaler ned, hvis I ønsker det, og hvis der er oprettet en sag i Familieretshuset, kan disse aftaler også tilføjes her, hvis I ønsker det.

Rådgivningen er tilrettelagt til at hjælpe jeres barn. Hvis I har problemer med samarbejde og jeres forhold som forældre, anbefales det, at I gør brug af konfliktmægling. Mor i Krise kan hjælpe jer med rådgivning. Læs mere om konfliktmægling her.
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.