Hjælp til kommunikation
”De skiltes som venner.” Den sætning hører man tit, men det kan skabe falske forhåbninger, når man selv står i en skilsmissesituation.
Konflikter er ikke en falliterklæring, for lad os slå fast med det samme: Der findes ingen perfekte skilsmisser. Der vil være konflikter, men hvordan, I løser de konflikter, er det essentielle. Et brud er en uønsket situation. Hverken du eller din eks får præcis, hvad I ønsker jer, og derfor er det vigtigt at finde kompromiser, som I begge to kan leve med. Det hele forløber meget bedre, hvis begge parter føler sig hørt og anerkendt, og dem det gavner mest, er også de vigtigste: børnene.
Mor i Krise kan hjælpe med at skabe god kommunikation mellem dig og din ekspartner. Vi kan arrangere samtaler mellem jer, hvor vi sidder med på sidelinjen, og vi kan mægle mellem jer og skabe løsninger, uden at Familieretshuset behøver blive involveret.
Et højt konfliktniveau er skadeligt for alle involverede, og hos Mor i Krise er vi eksperter i at rådgive familier, hvor kommunikationen er gået skævt. Ud fra din konkrete situation, kan vi hjælpe dig og tilbyde værktøjer til at forbedre kommunikationen imellem jer. Det er med udgangspunkt i jeres udfordringer, at vi hjælper og skaber grobund for et positivt samarbejde med barnet i centrum.