Et problem kommer ikke alene
En familiekrise som en skilsmisse er noget af det værste, man kan opleve. Følelserne hænger i laser, og den plads man troede, man havde i verden bliver vendt op og ned. For mænd kommer så ofte oveni, at vi ikke er særlig godt klædt på til at håndtere vores følelser og livskriser.
Det er ikke en situation hvor vi ønsker os endnu flere problemer, med andre ord.
Desværre får vi dem ofte alligevel. Som samfundet er skruet sammen er familieforhold nemlig ikke bare et privat forhold. De omfatter også ægtestanden som officiel institution, forældreskab, økonomi og flere andre ting, som kræver at vi forholder os til “systemet”.
Den offentlige jungle
Om der er gode grunde til hvordan systemet er indrettet eller ej, er ikke lige hvad man ønsker sig at tage stilling til midt i en krise. Uanset hvad, så er man tvunget til at forholde sig til hvad der for næsten alle er en vildt fremmed verden. Det kan godt være vi har hørt lidt, men som med mange andre ting tænker de fleste “hvis jeg nogensinde skal bruge til det, så finder jeg ud af det til den tid”. Måske tænker man måske endda “det må jo være indrettet til at fungere!” – i Danmark har vi ret stor tillid til samfundet.
Og så står man pludselig i situationen, hvor man er nede på følelser og overskud, og slet ikke er klar til at lære det danske bureaukrati at kende.
Faktorerne er vigtige
I den situation har man sjældent særlig meget tålmodighed. Selv hvis man har, er der dog ofte ikke tid til at tage den med ro. Sagsforløb omkring skilsmisser er indrettet med en række tidsrum og deadlines, som ikke er til debat, og som skal overholdes. Det kan have uoverskuelige konsekvenser for din sag fremadrettet, og for eksempel koste dig visitation med dit barn, hvis du reagerer for sent eller gør det forkerte.
Samtidig er systemet – i hvert fald rent formelt – indrettet til at være centreret omkring barnet. Som far har du derfor så at sige ingen rettigheder; det er teknisk set barnet, der har ret til dig.
Endelig er situationen jo i sin natur dybt subjektiv. Det vil sige, når du og din eks-partner diskuterer jeres sag med det offentlige, så er det bogstaveligt talt ord mod ord; I beskriver hver især jeres oplevelse, set fra jeres eget synspunkt. Eftersom I befinder jer i en konfliktsituation, så har dette en betydelig tendens til at være konfliktoptrappende.
Hjælp!
I dag er det offentlige desværre meget fokuseret på effektivitet. Det betyder at mange ting er digitaliseret, og sagsbehandlingsforløbene automatiseret. For dig som klient kan det betyde en oplevelse af at der er helt lukket for kontakt – der er måske ikke engang en person du kan ringe eller skrive til.
Forsøget på at strømline systemet betyder også at du bliver kategoriseret. Din sag er enten rød, gul eller grøn, og det betyder præcis hvad man skulle tro. Hvis du gør noget forkert undervejs, så risikerer du at du bliver flyttet fra gul til rød – og så kan det være utrolig vanskeligt at blive gul igen, og tage tid som du mister med dine børn.
Jeg har selv oplevet mange af disse ting, og det er derfor jeg har startet Kriseramt Far. Jeg vil gerne hjælpe dig hvis jeg kan. Ring eller skriv, hvis du har brug for det.
